Slotsbryllup

En storslået og ekstravagant fejring i historiske rammer og en eventyrlig atmosfære

Planlægning af slotsbryllup

Et slotsbryllup kan være en drøm, der går i opfyldelse. Vælg derfor det helt rigtige slot for jeres bryllupsfest og overvej om I ønsker romantiske og historiske rammer eller overdådige lokaler og en eventyrlig slotspark. Hav gerne slottets stil for øje og brug lys, blomster og anden dekoration, som komplimenterer slottets. For at fuldende slotsbrylluppet, kan I blive gift i en tilhørende slotskirke eller udendørs i slotsparken med slottet og den smukke natur, som baggrund for ceremonien.

Koordinering af slotsbryllup

Koordinering af et slotsbryllup kan synes lige til, da de fleste slotte ofte tilbyder en standard pakke, som inkluderer det meste. Ligeledes kan flere tilbyde en inhouse koordinator, der bl.a. kan hjælpe med at udarbejde en overordnet tidsplan for dagen. En sådan koordinator arbejder dog primært for, at alt internt er på plads. Jeg vil derfor altid anbefale en dedikeret og personlig bryllupsplanlægger- og koordinator på dagen, som har jer i fokus og hjælper med alle detaljerne for jeres personlige bryllup samt koordinering af samtlige leverandører, såsom blomsterhandler, fotograf, musikere, DJ, konditor og transport, både op til- og på bryllupsdagen. Ønsker du at læse mere om, hvad Silhouette kan hjælpe med til jeres bryllup?

Patricia og Malte ønskede sig et italiensk inspireret bryllup i smukke rammer.

Brylluppet blev afholdt i et af Københavns majestætiske lokaler, som i sig selv er et bryllup værdigt. Brudeparret havde selv stået for de fine bord- og menukort, som sammen med stofservietterne i hør, gav et rigtig flot modspil til de hvide duge og tallerkner.

Blomsterne var holdt i hvide og grønlige nuancer og placeret i høje slanke vaser, for at skabe lidt volumen til det meget høje loft. De smukke messingstager passede perfekt til de mange gulddetaljer i lokalet og masser af hvide lys i forskellige højder blev sammen med de smukke blomsterstilke skødesløst placeret, for at skabe noget spil til den ellers strammen opdækning. Dog alle nøje udvalgt og placeret.

De havde italienske kokke i køkkenet, som kokkerede en skøn middag anrettet som sharefood ved hvert bord. Dette var med til at give den helt særlige og lette følelse, som brudeparret ønskede.

Tak for de smukkeste borde.

Patricia og Malte
København

Book et uforpligtende møde med Josefine

Kontakt Silhouette

Scroll to Top